Indkøbskurv
0 vare(r) i kurven
I alt:
0,00 DKK
Vis indkøbskurven
Top 10 CognacTop 10 RomNyhedsbrevTilbudKurv

Informationssider
Cognac
Information om Pineau de Charentes

Om Cognachuset
Profil
Vilkår

Nyhedsbrev
Kundeservice
Vi bestræber os på at besvare alle
henvendelser indenfor 24 timer.

Santa Lucia 1931

 Santa Lucia 1931
Pris ved min. 1 Stk. 
549,00  DKK

  
Lagerstatus: På lager 
Leveringstid: Lev. 1-2 dage
Varenummer:

Siden 1972, hvor Santa Lucia-øens to eneste destillerier gik sammen om at lave Santa Lucia Distillers, er de gået fra stereotyp masseproduktion til i dag at producere nogle af verdens bedste rom. Destilleriet, der ligger i Roseau-dalen på øen, laver alt fra Superpremium rom til Cremelikører på rom. Med så stor succes, at da Santa Lucia Distillers i sommeren 2013 talte op, havde det modtaget ikke mindre end 209 internationale medaljer for deres fremragende romvarianter. Herunder er de blevet kåret til verdens bedste romdestilleri og har vundet fire romtrofæer, fem dobbeltguld og 79 guldmedaljer.

Santa Lucia lagrer destilleriets rom på egetræsfade af amerikansk hvid eg, som man tidligere har lagret amerikansk whisky på. Fadene er på 200 liter. I mindre mængder – til de eksklusive romtyper – bruges også portvins-, vin-, sherry-, madeira- og Sauternesfade.
Når man lagrer spiritus i troperne, speedes modningen af denne op med noget, der ligner 2 ½ gang i forhold til Europa, på grund af den højere temperatur og luftfugtighed. Dette betyder, at rom over 10 år ofte bliver meget træede og tanninholdige. På Santa Lucia blender man derfor næsten altid gamle fade med nyere fade, så der kommer en fin balance i blendet – og derfor skriver man heller ikke alder på rommen.
Santa Lucia rom er så ren som næsten muligt. Ud over lidt karamel for farvens skyld tilsættes intet andet. Ingen sukker, likør, brandy, sherry eller andre svinkeærinder.

1931 er et blend af rom lagret på barriques. Destilleringen sker på forskellige metoder og blandes i den færdige rom for at opnå en stor kompleksitet. Selve lagringen sker også på forskellige måder bl.a. anvendes der bourbonfade fra Jim Beam og Jack Daniels, men der bruges også 2 forskellige slags portvinsfade i modningen af denne komplekse rom. Inden den kommer på flaske ligger den 3 måneder ekstra på amerikansk eg. Lagringen sker med 7 - 12 år i tønderne inden blandingen, hvilket faktisk er ganske længe i det tropiske klima.

Farven er dyb mahogni med et gyldent skær. Duften viser noter af honning og et snert af både tobak og chokolade. Smagen starter med en tør fornemmelse, men den åbner op med tørret frugt, rosiner, vanilje og nødder for endelig at slutte af med en dejlig lang og varm fornemmelse i den meget afbalancerede eftersmag.

Rommen aftappes med en alkoholstyrke på 43 %

Vandt sølv i 2011 ved IWSC og guldmedalje samme år ved International Spirits Challenge.

TilbagePrintVis uden momsAnbefal